Modermærkekræft (melanom) er den farligste form for hudkræft, men også den, der oftest kan helbredes, hvis den opdages tidligt. Omkring syv ud af ti melanomer opstår som en helt ny plet på normal hud og ikke i et eksisterende modermærke — en ny eller forandret plet er derfor mindst lige så vigtig som et modermærke, du altid har haft.
I denne artikel forklarer vi, hvad modermærkekræft er, hvordan du bruger ABCDE-metoden, hvilke tegn metoden overser, hvad der øger din risiko, og hvordan melanom undersøges og behandles.
Hvad er modermærkekræft (melanom)?
Modermærkekræft opstår i melanocytterne – de celler, der producerer melanin, det pigment der giver huden dens farve. Når melanocytterne forandrer sig og vokser ukontrolleret, danner de en ondartet tumor, der kan vokse ned i de dybere hudlag.
Melanom adskiller sig fra andre former for hudkræft som basalcellekarcinom og pladecellekarcinom ved at kunne sprede sig (metastasere) til lymfeknuder, lunger, lever og hjerne. Derfor betyder det mere, hvor dybt tumoren er vokset ned, end hvor bred den er. Dybden måles i millimeter i mikroskopet og kaldes Breslow-tykkelsen – den er den vigtigste enkeltfaktor for prognosen.
Opdages melanomet, mens det stadig kun sidder i huden, er den femårige relative overlevelse omkring 99%. Har det spredt sig til fjerne organer, falder overlevelsen markant. Intet andet, du kan gøre, betyder lige så meget som at finde det tidligt.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Der diagnosticeres omkring 2.700–3.000 nye tilfælde om året, og melanom er en af de hyppigste kræftformer hos danskere mellem 15 og 34 år.
Hvordan ser modermærkekræft ud? ABCDE-metoden
Den nemmeste måde at holde øje med din hud på er at bruge ABCDE-metoden, når du gennemgår modermærker og nye pletter:
A — Asymmetri (Asymmetry)
Den ene halvdel af modermærket eller pletten ser anderledes ud end den anden.
B — Border (kantens uregelmæssighed)
Kanterne er ujævne, takkede, bugtede eller uregelmæssige i modsætning til et normalt modermærke.
C — Colour (farvevariation)
Der er forskellige nuancer af brun, sort, rød, hvid eller blå inden for samme plet. Et normalt modermærke har typisk én ensartet farve.
D — Diameter (størrelse)
Modermærket er større end 6 millimeter – på størrelse med et blyantsviskelæder. Mindre modermærker kan dog også være ondartede.
E — Evolving (udvikling over tid)
Modermærket ændrer sig over tid – i størrelse, form, farve eller højde, eller det begynder at klø, bløde eller danne skorpe.
Hvilke tegn overser ABCDE-metoden?
ABCDE fanger de fleste, men ikke alle melanomer. Tre supplerende tegn er værd at kende:
- Den grimme ælling: De fleste menneskers modermærker ligner hinanden. Et modermærke, der skiller sig ud fra de øvrige i farve, form eller størrelse, skal undersøges – også selvom det ikke opfylder et eneste ABCDE-kriterium.
- EFG-reglen for nodulært melanom: Nodulært melanom vokser nedad frem for udad og er ofte symmetrisk, ensfarvet og under 6 mm – det slipper altså igennem ABCDE. Brug i stedet EFG: Elevated (hævet), Firm (fast at trykke på) og Growing (vokser vedvarende i mere end en måned).
- Amelanotisk melanom: Nogle melanomer indeholder ingen eller næsten intet pigment. De er lyserøde, røde eller hudfarvede og bliver let forvekslet med en uskyldig knop.
Ud over ABCDE-metoden er to mønstre værd at kende. I ansigtet hos ældre kan en langsomt voksende, flad plet med ujævn brun-sort pigmentering i solskadet hud være lentigo maligna, en tidlig form for melanom. Under en negl kan en ny eller bredere mørk stribe på langs — især hvis pigmentet breder sig ud på huden omkring neglen (Hutchinsons tegn) — være et subungualt melanom. Begge bør vurderes af en hudlæge.
Er du i tvivl om, hvad der er normalt, kan du sammenligne med vores guide til almindelige modermærker.
Hvorfor opstår modermærkekræft?
Ultraviolet (UV) stråling fra solen er den vigtigste årsag til modermærkekræft. UV-stråler beskadiger DNA'et i melanocytterne og kan udløse ukontrolleret celledeling.
Hvordan skader UV-stråling og solskoldning huden?
Både UVA- og UVB-stråler bidrager til risikoen. Alvorlige solskoldninger – særligt i barndommen og teenageårene – øger risikoen markant. Mange års sol viser sig også som aktiniske keratoser, ru, skællende pletter, der i sig selv er et tegn på stor samlet UV-belastning.
Er modermærkekræft arveligt?
Omkring hver tiende med modermærkekræft har en nær slægtning, der også har haft sygdommen. De arvelige disponerende gener er først og fremmest CDKN2A samt CDK4, BAP1 og POT1, og dertil kommer almindelige varianter i MC1R, som giver en mere moderat risikoøgning. Familier med flere tilfælde af melanom – eller melanom sammen med kræft i bugspytkirtlen eller mesotheliom – kan blive tilbudt genetisk rådgivning.
BRAF og NRAS nævnes ofte i forbindelse med melanom, men disse mutationer er ikke arvelige. De opstår i selve tumoren, og der testes for dem på det fjernede væv for at afgøre, om målrettet medicin vil virke.
Bliver modermærker til modermærkekræft?
De fleste melanomer opstår ikke i et modermærke. Men personer med mange modermærker (flere end 50) eller med atypiske modermærker – store, uregelmæssige modermærker med uklare grænser, også kaldet dysplastiske nævi – har en højere personlig risiko for melanom hvor som helst på huden. Et højt antal modermærker er altså et risikomarkør for personen, ikke en række enkeltmodermærker, der står i kø for at blive ondartede.
Hvem får modermærkekræft?
Modermærkekræft kan ramme alle, men visse grupper har en højere risiko:
- Personer med lys hud: Jo lysere hud og øjne, desto større risiko, fordi mindre melanin giver mindre naturlig beskyttelse mod UV-stråler.
- Personer med familiehistorie: Melanom hos en forælder, søskende eller barn øger risikoen betydeligt.
- Personer med mange modermærker: Flere end 50 modermærker eller flere atypiske modermærker er et tegn på, at du hører til dem, der bør have huden gennemgået regelmæssigt.
- Personer med tidligere solskoldninger: Især solskoldninger i barndommen og teenageårene.
- Personer der bruger solarier: Solarier udsender koncentreret UV-stråling, og risikoen er størst, hvis man begynder som ung.
- Personer med nedsat immunforsvar: Organtransplanterede og andre i immundæmpende behandling har øget risiko for al hudkræft.
Modermærkekræft forekommer også hos mennesker med brun og sort hud, oftest som akralt lentiginøst melanom i håndfladerne, på fodsålerne eller under en negl – steder, der hverken udsættes for sol eller undersøges rutinemæssigt. Blandt andet derfor opdages det typisk senere og har dårligere prognose stadie for stadie.
Hvordan stilles diagnosen modermærkekræft?
En hudlæge undersøger pletten med et dermatoskop – en håndholdt lup med polariseret lys, der viser pigmentmønstre, man ikke kan se med det blotte øje. Er pletten fortsat mistænkelig, fjernes den i sin helhed (eksisionsbiopsi) og undersøges i mikroskop. Det er den eneste måde, modermærkekræft kan bekræftes eller udelukkes på, og det er også her Breslow-tykkelsen måles.
En billedvurdering kan sige, om en hudforandring ser bekymrende nok ud til at skulle ses ved fysisk fremmøde, og hvor hurtigt. Den kan ikke udelukke hudkræft. En mistænkelig plet skal undersøges med dermatoskop, og er der tvivl, skal den fjernes og undersøges i mikroskop.
Hvordan behandles modermærkekræft?
Behandlingen afhænger af, hvor tidligt melanomet opdages. Nøglen til overlevelse er tidlig diagnose og hurtig behandling.
Melanom, der kun sidder i huden
Kirurgisk fjernelse er behandlingen. Pletten fjernes først i sin helhed, og når Breslow-tykkelsen kendes, tages der en bredere margin hud omkring arret. Ved tykkere tumorer kan man tilbyde skildvagtslymfeknude-biopsi for at undersøge, om celler har nået de nærmeste lymfeknuder. Den femårige relative overlevelse er her omkring 99%.
Fremskredent melanom (metastatisk)
Immunterapi (checkpoint-hæmmere som pembrolizumab, nivolumab og ipilimumab) har ændret behandlingen af fremskredent melanom og forbedret overlevelsen markant. Hvis tumoren har en BRAF-mutation, kan målrettet behandling med BRAF- og MEK-hæmmere være et alternativ.
Sådan beskytter du dig mod solen
Kræftens Bekæmpelses råd kommer i denne rækkefølge: søg skygge, tag tøj og en hat på, og brug først derefter solcreme (mindst SPF 30) på den hud, du ikke kan dække til. I Danmark gælder rådene mellem klokken 12 og 15 fra april til september, og altid når UV-indekset er 3 eller derover. Brug aldrig solarium, og gennemgå din egen hud en gang om måneden.
Medicinsk klassifikation: Modermærkekræft er klassificeret som 2C30 Melanoma of skin i WHO's internationale sygdomsklassifikation (ICD-11). I ICD-10, som fortsat bruges i danske patientjournaler, er koden C43.
Ofte stillede spørgsmål
Er modermærkekræft farligt?
Modermærkekræft er den farligste form for hudkræft, fordi den kan sprede sig til andre organer. Opdaget mens den stadig kun sidder i huden, er den femårige relative overlevelse omkring 99%. Prognosen afhænger først og fremmest af Breslow-tykkelsen – hvor dybt tumoren er vokset ned i huden, målt i millimeter.
Opstår modermærkekræft altid i et eksisterende modermærke?
Nej. Omkring syv ud af ti melanomer opstår som en helt ny plet på normal hud, og kun cirka tre ud af ti opstår i et eksisterende modermærke. En ny plet, der ikke ligner de andre, er derfor mindst lige så vigtig som et modermærke, der har ændret sig.
Hvordan undersøger jeg min hud selv?
Undersøg hele huden fra top til tå en gang om måneden – også hovedbunden, under neglene, mellem tæerne og på fodsålerne. Brug et spejl til de områder, du ikke kan se. Kig efter pletter, der skiller sig ud fra dine øvrige (det grimme ælling-tegn), og tag billeder, så du kan sammenligne over tid.
Hvornår skal jeg kontakte en læge om et modermærke?
Kontakt en læge eller hudlæge, hvis en plet opfylder ét eller flere ABCDE-kriterier, hvis den skiller sig ud fra dine øvrige modermærker, hvis en knude er hævet, fast og har vokset i mere end en måned, hvis der kommer en ny mørk stribe under en negl, eller hvis en plet bløder eller ikke vil hele. Vent ikke på, at den ændrer sig yderligere.
Få en vurdering inden for 48 timer
En billedvurdering kan ikke udelukke modermærkekræft. Opfylder en plet ét eller flere af faresignalerne ovenfor, skal den ses ved fysisk fremmøde hos din egen læge eller en hudlæge – vent ikke på, at den ændrer sig yderligere.
Er du i tvivl om, hvor hurtigt en plet skal ses, kan du uploade billeder via SKIND-appen og få en vurdering fra en certificeret hudlæge.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel lægehjælp. Kontakt altid en læge eller hudlæge for personlig rådgivning og vurdering af hudforandringer.