Hvad er et modermærke — og hvornår er det farligt?

Hvad er et modermærke?

Modermærker, også kaldet nævi, er godartede hudvækster, der opstår, når pigmentproducerende celler (melanocytter) samler sig i klynger i stedet for at ligge jævnt fordelt i huden. Ligger klyngen højt i huden, er modermærket typisk fladt og mørkt; ligger den dybere, er det ofte hævet og lysere. De er normalt harmløse og giver hverken kløe eller smerte.

Hvornår opstår modermærker?

Nogle få er medfødte, men langt de fleste dukker op i barndommen og teenageårene og bliver færdigdannede i 20- og 30-årsalderen. Hormoner påvirker dem: modermærker kan blive mørkere under graviditet og i puberteten. Efter 30–40-årsalderen holder huden normalt op med at danne nye nævi — og derfor er et helt nyt, pigmenteret modermærke hos en voksen noget, der bør vurderes.

Hvordan ser et normalt modermærke ud?

Et almindeligt modermærke er en lille, rund eller oval plet med en glat, regelmæssig kant. Det kan være fladt eller hævet, og farven går fra lyserød over lysebrun til mørkebrun eller sort — men den er ensartet inden for det enkelte modermærke. De fleste er mindre end 6 millimeter i diameter, og de ændrer sig kun langsomt, hvis overhovedet.

Hvad kan forveksles med et modermærke?

Den hyppigste forveksling er seboroisk keratose — en godartet, voksagtig vækst, der ser ud, som om den er klistret ovenpå huden, og som bliver almindelig med alderen. Et basalcellekarcinom kan også ligne et modermærke, især når det er pigmenteret, men det har typisk en perleagtig, gennemskinnelig kant og bløder eller skorper. Du kan ikke afgøre forskellen med sikkerhed selv — det er derfor, en hudlæge bruger dermatoskop.

ABCDE-reglen: hvornår skal du være bekymret?

ABCDE-reglen er et enkelt værktøj til at vurdere, om et pigmenteret modermærke bør undersøges nærmere:

• A – Asymmetri: Den ene halvdel ser anderledes ud end den anden.
• B – Kant (border): Kanten er ujævn, takket, udflydende eller uregelmæssig.
• C – Farve (colour): Farven varierer inden for modermærket med forskellige nuancer af brun, sort, rød, hvid eller blå.
• D – Diameter: Større end 6 millimeter (på størrelse med et blyantsviskelæder) — men melanom kan også opstå i mindre modermærker, så brug ikke størrelsen alene som beroligelse.
• E – Evolution (udvikling): Modermærket ændrer sig i størrelse, form, farve eller overflade over uger til måneder. Dette er det stærkeste enkelttegn.

ABCDE fanger ikke det hele

To ting mere er vigtige. Den grimme ælling: de fleste af en persons modermærker ligner hinanden, så et modermærke, der skiller sig ud fra dine øvrige, fortjener opmærksomhed — også selvom det opfylder alle ABCDE-kriterier. Og EFG-reglen for nodulært melanom, som ofte er symmetrisk, ensfarvet og under 6 mm: en knude, der er Eleveret (hævet), Fast at røre ved og Gror støt i mere end en måned, bør undersøges hurtigt uanset farve — også lyserøde eller hudfarvede knuder helt uden pigment.

Hvem er i risiko for melanom?

Alle kan få melanom, men risikoen er ikke ens. Hører du til en eller flere af disse grupper, bør du kende din hud særligt godt:

• Lys hud: Hudtype I–II, som brænder let og næsten aldrig bliver brun, ofte med fregner, lyse øjne og lyst eller rødt hår.
• Mange modermærker: Mere end 50 modermærker, eller flere atypiske (dysplastiske) nævi, øger risikoen betydeligt.
• Melanom i familien: En førstegradsslægtning — forælder, søskende eller barn — med melanom.
• Tidligere hudkræft: Har du haft melanom eller anden hudkræft, er risikoen for et nyt tilfælde forhøjet resten af livet.
• Solskoldninger og solarier: Solskoldninger med blærer, særligt i barndommen, og brug af solarier øger risikoen markant.
• Svækket immunforsvar: Organtransplanterede og andre i immundæmpende behandling har højere risiko.

Hvad er et atypisk (dysplastisk) modermærke?

Et atypisk modermærke er større end de fleste, ofte over 5–6 mm, med udflydende kant og flere farvenuancer. Det er ikke kræft, og det bliver sjældent til kræft i sig selv — men har du mange af dem, er det et tegn på, at din samlede risiko for melanom er øget, og at du bør følges. Din hudlæge afgør, om et enkelt atypisk modermærke skal fjernes eller blot fotograferes og kontrolleres.

Hvornår skal du søge læge?

En billedvurdering kan sige, om en hudforandring ser bekymrende nok ud til at skulle ses ved fysisk fremmøde, og hvor hurtigt. Den kan ikke udelukke hudkræft. En mistænkelig plet skal undersøges med dermatoskop, og er der tvivl, skal den fjernes og undersøges i mikroskop.

Hvad kan du selv gøre?

Skal alle modermærker fjernes?

Nej. Et normalt modermærke skal ikke fjernes forebyggende, og antallet af modermærker falder ikke risikoen ved at fjerne nogle af dem. Bliver et modermærke fjernet på grund af mistanke, skæres det ud i sin helhed og sendes til mikroskopisk undersøgelse. Brænd eller skrab aldrig et modermærke væk selv, og brug ikke såkaldte fjernelsespenne eller syrer fra nettet: du ødelægger vævet, så det ikke kan undersøges, og du fjerner ikke det, der eventuelt sidder i dybden.

Ofte stillede spørgsmål