Hvad er aktinisk keratose? Årsager, symptomer og behandling

Hvad er aktinisk keratose?

Aktinisk keratose opstår, når hudceller kaldet keratinocytter beskadiges af kumulativ UV-eksponering gennem livet. Skaden ændrer cellernes DNA, så de vokser unormalt og danner et fortykket, skællende lag på overfladen. Pletterne sidder næsten altid i hud, der har fået meget sol gennem årtier, og de kommer sjældent alene.

Er aktinisk keratose kræft?

Nej — en aktinisk keratose er ikke i sig selv kræft. Men den er heller ikke bare en tør plet. Moderne hudpatologi betragter AK som det tidligste, overfladiske trin i den samme sygdomsproces, der ender i pladecellekarcinom. De unormale celler ligger endnu kun i overhuden og har ikke brudt igennem til vævet nedenunder. Derfor kaldes tilstanden præcancerøs — og derfor behandles den.

Hvordan ser aktinisk keratose ud?

AK fremstår typisk som små, ru eller skællende pletter, der kan være lyserøde, røde, hudfarvede eller brunlige. De er ofte nemmere at mærke end at se: overfladen føles som fint sandpapir, og pletten kan komme og gå gennem året. Nogle er ømme, kløende eller stikkende, og en tyk, hornagtig udvækst (kutant horn) kan udgå fra en aktinisk keratose.

Hvor på kroppen sidder aktiniske keratoser?

Næsten altid på de områder, der har fået mest sol gennem livet: ansigt, næse, ører, underlæben, en skaldet eller tyndhåret hovedbund, nakken, underarmene og håndryggene. Hos mænd med hårtab er hovedbunden et meget almindeligt sted, fordi håret ikke længere skygger.

Hvad kan forveksles med aktinisk keratose?

Flere hudforandringer ligner AK. Seboroisk keratose sidder ovenpå huden som en voksagtig, påklistret brun vækst og har intet med sol at gøre. Basalcellekarcinom kan være en flad, lyserød plet med en let opkastet kant, der bløder og skorper. Eksem og psoriasis giver også røde, skællende områder, men de klør typisk mere og sidder symmetrisk på begge sider af kroppen. Er du i tvivl, skal pletten ses af en læge.

Hvorfor opstår aktinisk keratose?

Årsagen er kumulativ ultraviolet stråling. Det er ikke den enkelte solskoldning, men summen af al den sol, huden har fået gennem årtier, der afgør risikoen. Derfor rammer AK typisk mennesker over 40–50 år, og derfor sidder pletterne netop der, hvor solen har ramt hårdest.

Hvad gør UV-stråling ved huden?

UVB-stråling rammer direkte cellernes DNA. Huden reparerer det meste, men ikke alt, og med årene ophobes mutationer — blandt andet i tumorsuppressorgenet p53 — i stadig flere keratinocytter. Når nok fejl er samlet i den samme cellelinje, deler cellerne sig ukontrolleret, og en aktinisk keratose bliver synlig.

Hvem får aktinisk keratose?

AK er en af de hyppigste grunde til at gå til hudlæge i Nordeuropa. Disse grupper er særligt udsatte:

• Lys hud: Lys hud, lyse øjne og lyst eller rødt hår giver mindst naturlig beskyttelse mod UV.
• Alder over 40 år: Risikoen stiger med hvert årti, fordi UV-skaden ophobes.
• Udendørs arbejde og friluftsliv: Håndværkere, landmænd, sejlere, golfspillere og cyklister får mange timers sol om året.
• Solarier og sydenferier: Begge dele øger den samlede UV-dosis markant.
• Svækket immunforsvar: Organtransplanterede og andre i immundæmpende behandling får flere og mere aggressive læsioner og bør følges tæt.
• Tidligere hudkræft: Har du haft hudkræft før, er både nye keratoser og ny hudkræft mere sandsynlige.

Hvornår skal du søge læge?

Få undersøgt enhver ru, skællende plet, der ikke forsvinder inden for få uger. Den enkelte aktiniske keratose har lav årlig risiko for at udvikle sig til pladecellekarcinom, men for en person med flere læsioner er risikoen reel — omkring 6–10% udvikler et pladecellekarcinom over ti år. Det er en af hovedgrundene til, at AK behandles og følges.

En billedvurdering kan sige, om en hudforandring ser bekymrende nok ud til at skulle ses ved fysisk fremmøde, og hvor hurtigt. Den kan ikke udelukke hudkræft. En mistænkelig plet skal undersøges med dermatoskop, og er der tvivl, skal den fjernes og undersøges i mikroskop.

Hvordan behandles aktinisk keratose?

Valget af behandling afhænger af, hvor mange læsioner du har, hvor tykke de er, hvor de sidder, og hvor meget hud der er solskadet:

Hvorfor behandles hele hudområder?

Hudlæger taler om feltkancerisering (field cancerisation). Den plet, du kan se, er sjældent den eneste: hele det soleksponerede felt — for eksempel en skaldet isse eller en underarm — indeholder celler med den samme UV-skade, og nye pletter dukker op i månederne efter. Derfor behandles et helt felt ofte med creme eller lys frem for én læsion ad gangen, og derfor kan din læge foreslå at behandle hud, der endnu ser normal ud.

Hvordan forebygger du aktinisk keratose?

Solbeskyttelse virker også, efter at de første pletter er kommet: den bremser nye læsioner og reducerer risikoen for hudkræft.

• Solcreme hver dag: Bredspektret SPF 30 eller højere på ansigt, ører, hals og hænder — også på overskyede dage.
• Søg skygge midt på dagen: UV-strålingen er stærkest midt på dagen (kl. 12–15).
• Hat og tøj: En bredskygget hat beskytter hovedbund, ører og underlæbe — netop de steder, hvor AK oftest opstår.
• Aldrig solarier: Solarier tilfører ren UV-dosis uden nogen sundhedsmæssig gevinst.
• Månedlig selvundersøgelse: Kør fingerspidserne hen over hovedbund, ansigt, ører og underarme — keratoser mærkes ofte, før de ses.
• Kontrol hos hudlæge: Har du allerede keratoser, tidligere hudkræft eller svækket immunforsvar, bør du følges regelmæssigt.

Ofte stillede spørgsmål