Hvad er impetigo?

Impetigo er en overfladisk bakteriel hudinfektion i epidermis – hudens yderste lag. Den skyldes Staphylococcus aureus (stafylokokker) og Streptococcus pyogenes (streptokokker), som trænger ind gennem små revner, rifter eller insektbid. I Danmark og andre højindkomstlande er S. aureus i dag langt den hyppigste årsag; streptokokker står oftere bag i varme klimaer og under trange boligforhold.

Impetigo er meget smitsomt og spredes fra person til person ved direkte kontakt eller via ting, bakterierne har været i kontakt med. Sygdommen er dog i langt de fleste tilfælde mild og behandles effektivt med antibiotika.

Hvornår er impetigo en akut situation?

Impetigo er næsten altid en lokal og ufarlig infektion. De toksiner, der giver bulløs impetigo, kan dog i sjældne tilfælde brede sig i kroppen og ramme huden overalt – især hos små børn og nyfødte.

Hvornår skal du søge akut hjælp?

Kontakt en læge samme dag – eller lægevagten uden for åbningstid – hvis et barn med impetigo har udbredt rød, øm hud, der skaller af i flager, har feber, er slapt eller usædvanligt utilpas, eller hvis rødmen breder sig hurtigt og huden bliver hævet og varm. Hud, der skaller af sammen med feber, kan være stafylokok-skoldethudssyndrom (SSSS), en toksinudløst tilstand, der skal behandles på sygehus. Impetigo hos en nyfødt skal altid ses samme dag.

Hurtigt tiltagende rødme, hævelse og varme omkring sårene kan også betyde, at infektionen har bredt sig til de dybere hudlag som cellulitis, som kræver behandling med antibiotika i tabletform eller i drop.

Hvilke typer af impetigo findes der?

Der findes to hovedtyper af impetigo:

Non-bulløs impetigo (den hyppigste)

Dette er den hyppigste form og udgør omkring 70% af alle tilfælde. Den starter typisk som små røde pletter omkring mund og næse, der hurtigt bliver til små blærer. Når blærerne brister, efterlader de de karakteristiske honningfarvede eller gule skorper, som kan ligne indtørret honning eller voks.

Bulløs impetigo

Bulløs impetigo skyldes specifikt Staphylococcus aureus, der danner toksiner, som løsner det yderste hudlag og giver større, væskefyldte blærer – ofte på kroppen, armene og benene. Blærerne er større end ved non-bulløs impetigo og brister langsommere, hvilket efterlader tyndere, gule skorper. Det er de samme toksiner, der ved udbredt sygdom kan give stafylokok-skoldethudssyndrom.

Hvordan ser impetigo ud?

Almindelige tegn på impetigo er:

  • Røde, irriterede pletter: Særligt omkring munden, næsen og andre udsatte områder i ansigtet.
  • Honningfarvede eller gule skorper: Det mest genkendelige tegn. Skorperne dannes, når blærerne brister.
  • Kløe og ubehag: Sårene klør ofte. Når barnet kradser i dem, spredes bakterierne til nye områder af huden og til andre børn – derfor betyder korte negle noget.
  • Hævede lymfeknuder: I nogle tilfælde bliver lymfeknuderne nær infektionen hævede og ømme.

Hvorfor opstår impetigo?

Impetigo opstår, når bakterier trænger ind gennem en åbning i hudbarrieren. Selv meget små skader er nok:

Hvordan kommer bakterierne ind?

Snit, skrammer, insektbid og selv små revner i huden giver bakterierne adgang. Eksem og andre kroniske hudlidelser svækker hudbarrieren og øger risikoen mærkbart. Hos børn udvikler impetigo sig særligt ofte efter kraftig kradsen i kløende hud.

Hvordan smitter impetigo?

Impetigo smitter ved direkte kontakt med en person, der har infektionen. Bakterierne kan også overføres via håndklæder, vaskeklude, sengetøj og legetøj. Det er særligt relevant i dagtilbud, skoler og under trange boligforhold.

Hvem får impetigo?

Impetigo kan ramme alle, men visse grupper er særligt udsatte:

  • Børn mellem 2 og 6 år: Det er den gruppe, der hyppigst rammes, først og fremmest på grund af tæt fysisk kontakt i leg, små skader og hyppig kradsen.
  • Børn i dagtilbud og skole: Institutioner er klassiske miljøer for impetigoudbrud på grund af den tætte kontakt mellem børnene.
  • Personer med eksem eller dermatitis: Den beskadigede hudbarriere gør det lettere for bakterier at kolonisere og inficere huden.
  • Personer med svækket immunforsvar: Et nedsat immunforsvar gør det sværere for kroppen at bekæmpe bakterieinfektioner.

Hvordan behandles impetigo?

Impetigo behandles med antibiotika. Valget afhænger af, hvor udbredt infektionen er, og hvor den sidder:

Sårpleje ved få og små sår

Vask de berørte områder med sæbe og vand, og blød skorperne forsigtigt op. I Danmark findes der ikke et håndkøbsprodukt mod impetigo – hydrogenperoxid 1% creme, som bruges i nogle andre lande, sælges ikke her, og behandlingen er derfor receptpligtig. Er sårene ikke tydeligt i bedring inden for 48–72 timer, skal du kontakte lægen i stedet for at vente videre.

Antibiotisk creme (receptpligtig)

Fusidinsyre som creme er førstevalg i Danmark ved lokal impetigo, typisk i fem dage. Mupirocin holdes som regel i reserve for at begrænse resistensudvikling. Resistens over for fusidinsyre hos Staphylococcus aureus er et kendt problem i Danmark, og det er en af grundene til, at en behandling, der ikke virker, skal vurderes af lægen frem for at blive gentaget.

Antibiotika i tabletform

Ved udbredt eller bulløs impetigo, eller hvis barnet er påvirket, gives antibiotika gennem munden. Dicloxacillin er sædvanligvis førstevalg i Danmark; ved penicillinallergi bruges clarithromycin eller erythromycin.

Hygiejne og hjemme fra institution

Hold sårene rene og dækkede. Del ikke håndklæder, vaskeklude og sengetøj, og vask hænder ofte. Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at barnet kan komme tilbage i dagtilbud eller skole 48 timer efter, at antibiotisk behandling er startet – eller, hvis der ikke behandles, når alle sår er tørret ind og har dannet skorpe.

Medicinsk klassifikation: Impetigo er klassificeret som 1B72 i WHO's internationale sygdomsklassifikation (ICD-11). Det er en bakteriel hudinfektion, der viser sig med honningfarvede skorper.

Ofte stillede spørgsmål

Er impetigo farligt?

Impetigo er sjældent farligt hos ellers raske børn og voksne og går som regel væk med antibiotisk behandling. Ubehandlet kan infektionen brede sig til dybere lag af huden, og streptokok-impetigo kan i sjældne tilfælde efterfølges af nyrebetændelse (poststreptokok-glomerulonefritis). Det er dog værd at vide, at antibiotisk behandling af impetigo ikke har vist sig at kunne forebygge nyrebetændelsen – grundene til at behandle er at lindre symptomerne og stoppe smitten.

Hvornår må mit barn komme i institution igen?

Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at barnet kan komme tilbage i dagtilbud eller skole 48 timer efter, at antibiotisk behandling er startet. Bliver der ikke behandlet med antibiotika, skal barnet blive hjemme, indtil alle sår er tørret ind og har dannet skorpe.

Hvordan forebygger jeg impetigo?

God håndhygiejne er det vigtigste. Vask hænder regelmæssigt med sæbe, undgå at dele håndklæder og vaskeklude, og hold små sår og rifter rene og dækkede. Har dit barn eksem eller anden kløende hud, hjælper det at holde neglene korte og kløen under kontrol, så huden ikke bliver kradset op.

Hvornår skal jeg kontakte en læge?

Kontakt en læge, hvis sårene ikke er tydeligt bedre 48–72 timer efter, at behandlingen er startet, hvis infektionen breder sig, eller hvis der kommer feber eller hævede lymfeknuder. Søg hjælp samme dag, hvis huden er rød, øm og skaller af i flager, hvis barnet er slapt eller virker sygt, eller hvis det drejer sig om en nyfødt.

Få en vurdering inden for 48 timer

Har dit barn feber, er slapt eller virker sygt, skaller huden af i flager, eller breder rødmen sig hurtigt, skal du kontakte lægen eller lægevagten samme dag i stedet for at vente på en vurdering i appen.

Ved almindelige sår i bedring, eller hvis du blot er i tvivl om, hvad udslættet er, kan du uploade billeder via SKIND-appen og få en vurdering fra en certificeret hudlæge.

Download appen

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel lægehjælp. Kontakt altid en læge eller hudlæge for personlig rådgivning og vurdering af hudforandringer.