Hvad er et hæmangiom?

Et hæmangiom er en godartet karsvulst: cellerne i blodkarrenes vægge deler sig mere, end de skal, og danner en tæt klump af små kar. Hæmangiomer kan sidde overalt, oftest i huden, men også i indre organer som leveren. Den præcise årsag er ukendt, men tilstanden menes at hænge sammen med, hvordan de karopbyggende celler opfører sig tidligt i udviklingen.

Hvad er forskellen på et infantilt hæmangiom og et kirsebærangiom?

Et infantilt hæmangiom er en karsvulst i spædbarnsalderen. Den er sjældent fuldt udviklet ved fødslen, vokser hurtigt i de første måneder, står stille og svinder derefter langsomt af sig selv gennem barndommen. Et kirsebærangiom er noget helt andet: en erhvervet, godartet opblomstring af små kar, som opstår i voksenalderen, bliver flere med årene og aldrig forsvinder af sig selv. Begge er ufarlige, men de har forskellig årsag, forskelligt forløb og forskellig behandling.

Hvilke typer hæmangiomer findes der?

  • Infantile hæmangiomer (jordbærmærker): Den hyppigste godartede svulst i spædbarnsalderen. De vokser hurtigt i de første 3–6 måneder, går i stå omkring 9–12 måneders alderen og svinder derefter over år.
  • Kongenitte hæmangiomer: Sjældnere. De er fuldt udviklede allerede ved fødslen og vokser ikke bagefter. Nogle svinder hurtigt i løbet af det første leveår, andre bliver stort set uændrede.
  • Kirsebærangiomer (Campbell de Morgan-pletter): Små, klart røde prikker på krop og arme hos voksne. De begynder omkring 30-årsalderen, bliver flere med årene og findes hos de fleste over 75 år. De er helt harmløse.
  • Venøse malformationer (tidligere kaldet kavernøse hæmangiomer): Disse er ikke ægte hæmangiomer. Det er misdannede vener, der er til stede fra fødslen, vokser med barnet og ikke forsvinder af sig selv. De hører til gruppen af karmisdannelser, ikke karsvulster, og behandles anderledes.

Hvordan ser et hæmangiom ud?

Et overfladisk infantilt hæmangiom er klart rødt, let hævet og har en fast, gummiagtig konsistens. Et dybt hæmangiom ligger under huden som en blålig, blød hævelse, hvor overfladen kan se næsten normal ud. Mange er en blanding af begge dele. På mørkere hud fremstår farven ofte mere mørkerød eller violet end klart rød.

Hvad kan forveksles med et hæmangiom?

Hos voksne forveksles kirsebærangiomer oftest med et modermærke eller en seboroisk keratose. Kirsebærangiomet er dog rent rødt eller lilla og bliver kortvarigt blegt, hvis du trykker på det. En mørk, hurtigt voksende eller uregelmæssig plet er derimod ikke et kirsebærangiom og skal ses af en læge.

Hvorfor opstår hæmangiomer?

Infantile hæmangiomer opstår, når en gruppe umodne karceller fortsætter med at dele sig efter fødslen. Cellerne bærer et særligt markørprotein (GLUT1), som ikke findes i andre karvækster, og som kan bruges til at stille diagnosen. Iltmangel i vævet og signaler fra moderkagen menes at spille en rolle, hvilket passer med, at for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og flerfoldsgraviditet øger risikoen.

Skyldes det noget, forældrene har gjort?

Nej. Et hæmangiom skyldes ikke noget, moderen har spist, gjort eller undladt under graviditeten, og det er hverken smitsomt eller arveligt i nogen praktisk forstand. Kirsebærangiomer hos voksne har ingenting med sol at gøre — de er en normal aldersforandring i hudens små blodkar.

Hvem får hæmangiomer?

Infantile hæmangiomer ses hos ca. 4–5% af spædbørn og hos op til 10% af for tidligt fødte eller børn med lav fødselsvægt. Kun omkring en tredjedel er synlige ved fødslen — de fleste viser sig inden for de første leveuger og vokser derefter hurtigt i flere måneder. De er omkring tre gange hyppigere hos piger end hos drenge.

Kirsebærangiomer følger et helt andet mønster: de første dukker op i 30-årsalderen, antallet stiger støt med alderen, og de findes hos hovedparten af mennesker over 75 år — lige hyppigt hos mænd og kvinder.

Hvornår skal et hæmangiom undersøges?

Hvornår skal et spædbarn ses af en læge hurtigt?

De fleste infantile hæmangiomer kræver ingen behandling. Men disse situationer er tidskritiske og skal vurderes af en læge:

  • Et hæmangiom omkring øjet eller på øjenlåget. Det kan trykke på øjet eller spærre for synsfeltet og give varigt nedsat syn (amblyopi), også selvom pupillen ikke er dækket.
  • Et hæmangiom i skægområdet — hage, hals og kæbelinje — eller et barn med hæs gråd, hvæsen eller støjende vejrtrækning. Det kan betyde et hæmangiom i luftvejen under stemmelæberne.
  • Sårdannelse i hæmangiomet. Det er den hyppigste komplikation, det gør ondt, det kan blive inficeret, og det efterlader ar. Sår skal behandles, ikke afventes.
  • Fem eller flere hæmangiomer i huden. Så bør barnet undersøges med ultralyd for hæmangiomer i leveren.
  • Et stort, segmentalt hæmangiom i ansigtet, som dækker et helt hudområde. Det kan være en del af PHACE-syndrom, hvor der samtidig kan være forandringer i hjernens kar, hjertet eller øjnene.
  • Et hæmangiom over lænd, korsben eller i midtlinjen på ryggen. Det kan være tegn på LUMBAR-associationen med underliggende misdannelser i rygmarven.

Tidspunktet betyder noget: propranolol virker bedst, når behandlingen startes, mens hæmangiomet stadig vokser. Et hæmangiom, der sandsynligvis skal behandles, bør derfor vurderes inden for barnets første leveuger — helst før en måneds alderen.

Hos voksne skal du få set på et kirsebærangiom, hvis det pludselig ændrer farve, vokser hurtigt, bliver mørkt eller uregelmæssigt, eller bløder gentagne gange uden at være blevet stødt. Så handler det om at udelukke andre diagnoser, ikke om angiomet i sig selv.

Hvordan behandles hæmangiomer?

Aktiv observation

Langt de fleste infantile hæmangiomer behøver ingen behandling. Lægen følger væksten, og forældre kan hjælpe ved at tage et billede ved siden af en lineal hver måned, så udviklingen kan sammenlignes.

Propranolol (betablokker)

Førstevalg ved hæmangiomer, der truer syn, vejrtrækning eller giver sår. Behandlingen gives som mikstur under specialistkontrol, og effekten er størst, når den startes i vækstfasen.

Timolol på huden

En betablokker i dråbeform, der påføres direkte på små, tynde, overfladiske hæmangiomer, hvor behandling i tabletform ikke er nødvendig.

Laserbehandling

Pulserende farvestoflaser bruges mod sår, der ikke vil hele, og mod de fine, røde kar, der kan blive tilbage efter et svundet hæmangiom. Hos voksne er laser også standardbehandlingen, hvis et kirsebærangiom ønskes fjernet.

Kirurgi

Bruges sjældent på små børn. Den typiske rolle er senere korrektion af løs hud eller fedtvæv, der er tilbage, når hæmangiomet er svundet.

Hvor lang tid går der, før et hæmangiom forsvinder?

Længere, end de fleste forældre får at vide. Omkring halvdelen af infantile hæmangiomer er helt svundet ved 5-årsalderen, ca. 70% ved 7 år og ca. 90% ved 9 år. Hos en betydelig del efterlader de en synlig forandring: fine udvidede kar, løs hud eller en pude af fedtvæv. Det er en af grundene til, at man overvejer behandling tidligt, når hæmangiomet sidder et sted, hvor et ar vil være synligt.

Skal kirsebærangiomer behandles?

Nej. Kirsebærangiomer er godartede og bliver ikke til kræft. De forsvinder til gengæld heller ikke af sig selv. Ønsker du dem fjernet — for eksempel fordi de bløder, når de bliver stødt eller ramt af en barbermaskine — kan de behandles med laser eller elektrokirurgi hos en hudlæge. Fjern dem aldrig selv.

Medicinsk klassifikation: I ICD-11, den internationale sygdomsklassifikation fra WHO, hører infantilt hæmangiom under 2E81.2 (2E81.20 for det enkeltstående og 2E81.21 for det multifokale). Kirsebærangiom har sin egen kode, 2F25. Venøse malformationer klassificeres som karmisdannelser og ikke som hæmangiomer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et hæmangiom?

Et hæmangiom er en godartet karsvulst, der består af en unormal ophobning af blodkar. Ordet dækker to helt forskellige tilstande: infantile hæmangiomer, som vokser frem hos spædbørn og senere svinder af sig selv, og kirsebærangiomer, som opstår hos voksne og bliver siddende resten af livet.

Hvordan ser et hæmangiom ud?

Overfladiske infantile hæmangiomer er klart røde og let hævede, mens dybere hæmangiomer ligger som en blålig, blød hævelse under hud, der ellers ser normal ud. Kirsebærangiomer er små, skarpt afgrænsede røde eller lilla prikker på krop og arme. På mørkere hud kan farven fremstå mere brunlig eller mørkerød.

Hvem får hæmangiomer?

Infantile hæmangiomer ses hos ca. 4–5% af spædbørn og hos op til 10% af for tidligt fødte eller børn med lav fødselsvægt. Kun omkring en tredjedel er synlige ved fødslen — resten viser sig i løbet af de første leveuger. De er hyppigere hos piger. Kirsebærangiomer begynder at dukke op fra 30-årsalderen og findes hos de fleste over 75 år.

Hvad skal jeg huske om hæmangiomer?

De fleste infantile hæmangiomer er harmløse og svinder af sig selv, men nogle skal vurderes hurtigt: et hæmangiom nær øjet, næsen, munden eller luftvejene, et hæmangiom med sår, fem eller flere hæmangiomer på huden, eller et stort hæmangiom i ansigtet. Vurderingen bør ske inden for de første leveuger, helst før en måneds alderen, fordi propranolol virker bedst i vækstfasen. Kirsebærangiomer hos voksne forsvinder ikke af sig selv og fjernes kun af kosmetiske årsager.

Få en vurdering inden for 48 timer

Er du voksen og i tvivl om en rød prik på huden, er en billedvurdering fra en certificeret hudlæge via SKIND-appen et fornuftigt første skridt. Drejer det sig om et spædbarn med et hæmangiom nær øje, næse, mund eller luftveje, med sår, eller med fem eller flere hæmangiomer, skal barnet ses ved fysisk fremmøde uden forsinkelse — kontakt egen læge eller vagtlæge i stedet.

Download appen

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel lægehjælp. Kontakt altid en læge eller hudlæge for personlig rådgivning og vurdering af hudforandringer.