Hvad er Vitiligo? Årsager, Symptomer og Behandling

Hvad er vitiligo?

Vitiligo er en ikke-smitsom hudlidelse, der opstår, når immunsystemet fejlagtigt angriber og ødelægger melanocytterne – de pigmentproducerende celler i huden. Resultatet er glatte, hvide pletter (afpigmenterede områder), der kan opstå overalt på kroppen.

Det er vigtigt at understrege: vitiligo er ikke forårsaget af noget, du har gjort forkert, og det udgør ikke en trussel mod din generelle sundhed. Det er klassificeret som ED63.0 i WHO's ICD-11.

Hvordan ser vitiligo ud?

Vitiligo kan vise sig på mange måder afhængigt af personen og typen:

• Hvide, glatte pletter: De afpigmenterede områder er normalt tydeligt afgrænsede og kan variere fra et par millimeter til store dele af kroppen. De kan opstå i ansigtet, på hænderne, armene, benene og kønsorganerne.
• Hårtab af farve i pigmentløse områder: I visse tilfælde mister håret, der vokser i vitiligo-områderne, også sin farve og bliver hvidt eller gråt.
• Tab af pigment i slimhinder: Vitiligo kan også påvirke slimhinderne inde i munden og næsen.

Vitiligo inddeles i to hovedformer. Ikke-segmental vitiligo er langt den hyppigste: pletterne optræder typisk symmetrisk på begge sider af kroppen, og hertil hører undertyperne generaliseret, akrofacial (hænder og ansigt), fokal (én enkelt eller ganske få pletter), mukosal (slimhinder) og universel (næsten al hud).

Segmental vitiligo er den anden hovedform. Den sidder ensidigt inden for et afgrænset område, ofte svarende til et nervesegment, debuterer typisk tidligt i livet og holder som regel op med at brede sig efter det første år. Skellet mellem de to former har praktisk betydning, fordi de reagerer forskelligt på behandling.

Hvorfor opstår vitiligo?

Den præcise årsag er endnu ikke fuldt forstået, men forskning peger på en kombination af faktorer:

Hvorfor angriber immunsystemet pigmentcellerne?

Den primære mekanisme er autoimmun: T-lymfocytter (hvide blodlegemer) identificerer fejlagtigt melanocytter som fremmede og angriber dem. Dette fører til gradvis ødelæggelse af pigmentcellerne og fremkomsten af de karakteristiske hvide pletter.

Er vitiligo arveligt?

Delvist. Vitiligo forekommer hyppigere i visse familier, hvilket tyder på en genetisk komponent. Omkring 20% af dem med vitiligo har mindst én nær slægtning – en forælder, søskende eller et barn – med samme tilstand. Specifikke genvarianter knyttet til immunregulering er identificeret i forskning, men arv alene afgør ikke, om man udvikler vitiligo.

Hvad kan udløse vitiligo?

Visse faktorer kan udløse eller forværre vitiligo hos genetisk disponerede personer: alvorlig stress eller følelsesmæssige traumer, hudskader (Köbner-fænomenet – nye pletter opstår ved skadestedet), solskoldninger og eksponering for visse kemikalier.

Hænger vitiligo sammen med andre autoimmune sygdomme?

Ja. Vitiligo er forbundet med øget risiko for andre autoimmune sygdomme, herunder sygdom i skjoldbruskkirtlen (Hashimotos thyreoiditis, Graves' sygdom), alopecia areata (pletvis hårtab), type 1-diabetes og perniciøs anæmi. Skjoldbruskkirtelsygdom er langt den hyppigste, og derfor anbefales det at måle stofskiftetal (TSH) og thyreoidea-autoantistoffer, når diagnosen stilles, og derefter med jævne mellemrum – også hvis du ikke har symptomer.

Hvem får vitiligo?

Vitiligo rammer omkring 0,5–2% af verdens befolkning, og de fleste opgørelser lander i den lave ende af intervallet, 0,5–1% – uanset etnicitet, køn eller alder. Dog er der mønstre:

• Debut i ung alder: Halvdelen af alle tilfælde debuterer før 20-årsalderen, og mange opdager de første pletter i teenageårene.
• Familiehistorie: Risikoen er forhøjet, hvis nære familiemedlemmer har vitiligo eller andre autoimmune sygdomme.
• Alle hudtyper: Vitiligo forekommer hos alle, men er ofte mere synlig – og dermed mere psykisk belastende – hos personer med mørkere hudtone.

Hvad kan du gøre ved vitiligo?

Der er ingen kendt kur mod vitiligo, men en række behandlingsmuligheder kan hjælpe med at bremse spredningen og i visse tilfælde genskabe noget pigment:

Ofte stillede spørgsmål