Nældefeber (urticaria) er en af de mest udbredte hudreaktioner, der rammer op mod 20% af befolkningen i løbet af livet. De karakteristiske hævede, kløende kvadler opstår pludseligt og kan forsvinde igen inden for timer – men bag dem ligger ofte en fascinerende immunologisk reaktion.
I denne artikel forklarer vi præcist hvad nældefeber er, hvad der forårsager det, hvordan det ser ud, og hvad du kan gøre ved det.
Hvad er nældefeber?
Nældefeber, medicinsk betegnet urticaria, er en hudlidelse karakteriseret ved pludseligt opståede, hævede og kløende røde knopper kaldet kvadler (urticae). Kvadlerne opstår, når mastceller i huden frigiver histamin og andre signalstoffer lokalt i den omgivende læderhud (dermis), så de små blodkar dér udvider sig og lækker væske ud i vævet.
Frigivelsen er lokal – det er netop derfor, kvadlerne er skarpt afgrænsede og forbigående. Ved anafylaksi frigives de samme signalstoffer systemisk i hele kroppen, og det er den afgørende forskel mellem et almindeligt udbrud af nældefeber og en livstruende allergisk reaktion.
Nældefeber er ikke smitsomt – du kan ikke give det til andre. En enkelt episode forsvinder normalt inden for 24 timer, men nye kvadler kan opstå, efterhånden som de gamle forsvinder. Hvis tilstanden varer mere end 6 uger, taler man om kronisk urticaria.
Hvordan ser nældefeber ud?
Nældefeber har et ret karakteristisk udseende, der adskiller det fra andre hudlidelser:
- Hævede, røde kvadler: Knopperne kan variere i størrelse fra et par millimeter til flere centimeter og opstår overalt på kroppen. De er typisk røde i kanten og blege i midten.
- Intens kløe: Kløen er ofte det mest generende symptom og kan være meget intens, særligt om natten eller i varme omgivelser.
- Sammensmeltning: Flere kvadler kan smelte sammen til større, uregelmæssige, hævede arealer, kaldet plaques.
- Hurtigt skiftende billede: En enkelt kvaddel forsvinder normalt inden for 1–24 timer uden at efterlade mærker. Nye kvadler kan dog opstå andre steder på kroppen.
Netop det hurtige skift adskiller nældefeber fra kontakteksem, hvor udslættet bliver siddende samme sted i dage til uger og ofte skaller. Sidder den enkelte plet fast i mere end 24 timer, gør ondt frem for at klø, eller efterlader den et blåligt mærke, bør en læge se på det.
I nogle tilfælde ledsages nældefeber af angioødem – en dybere hævelse under huden, typisk i ansigtet, læberne, tungen eller halsen. Angioødem kræver øjeblikkelig lægehjælp, særligt hvis halsen er involveret.
Hvorfor opstår nældefeber?
Nældefeber opstår, når mastceller i huden frigiver histamin som reaktion på en udløser. Udløserne kan inddeles i tre overordnede kategorier:
Hvilke allergener kan udløse nældefeber?
Fødevareallergier – særligt nødder, skaldyr, æg og mælk – er hyppige årsager til akut nældefeber. Medicin som penicillin og aspirin, insektbid og -stik samt pollen kan ligeledes udløse en reaktion. Kroppen genkender disse stoffer som fremmede og iværksætter en immunreaktion, der frigiver histamin.
Kan fysiske påvirkninger udløse nældefeber?
Ja. De inducerbare (fysiske) former for urticaria udløses af en bestemt fysisk påvirkning frem for af et allergen. Dermografisme er den hyppigste: strygning, kradsning eller gnid mod huden giver en stribeformet kvaddel inden for få minutter, som forsvinder igen i løbet af en time.
Forsinket trykurticaria er en anden tilstand: vedvarende tryk fra en linning, en skulderrem eller et redskabsgreb giver en dyb, ofte øm hævelse, som først viser sig 4–8 timer efter påvirkningen og kan vare et døgn eller mere. Hertil kommer kuldeurticaria (kold luft, koldt vand eller kolde genstande), varmeurticaria (lokal opvarmning), solurticaria (sollys inden for få minutter) og anstrengelsesudløst urticaria (stigende kropstemperatur under fysisk aktivitet). Formerne er ikke allergiske i traditionel forstand, men skyldes mastceller, der reagerer overfølsomt på en fysisk påvirkning.
Hvad med infektioner, stress og kronisk spontan urticaria?
Infektioner – fx forkølelse, urinvejsinfektioner eller Helicobacter pylori – kan udløse nældefeber. Stress og underliggende sygdomme som autoimmune lidelser eller forstyrrelser i skjoldbruskkirtlen er andre kendte faktorer. Ved mere end 80% af tilfældene med kronisk urticaria findes der ingen ydre årsag overhovedet; disse tilfælde kaldes kronisk spontan urticaria. Det er værd at vide, før man bruger tid og penge på omfattende allergiudredning: hos de fleste med kronisk nældefeber vil testene være normale.
Hvem får nældefeber?
Nældefeber kan ramme alle – uanset alder, køn eller hudtype. Tilstanden er dog mere almindelig hos voksne end hos børn. Akut urticaria er hyppigst hos børn og unge voksne og udløses oftest af en allergisk reaktion eller infektion. Kronisk urticaria forekommer oftest hos kvinder i alderen 20–40 år og kan vare måneder til år.
Hvad kan du gøre ved nældefeber?
Behandling af nældefeber fokuserer på to spor: lindre symptomerne og identificere og undgå udløseren.
Antihistaminer (primær behandling)
Ikke-sederende antihistaminer som cetirizin og loratadin er førstevalg. De blokerer histaminreceptorer og reducerer kløe og hævelse. Effekten er bedst ved regelmæssig dosering frem for ved behov.
Identificér udløseren
Før en dagbog over kosten, aktiviteter og udbrud. Allergitest (hudpriktest eller blodprøver) kan identificere specifikke allergener. Når udløseren er fundet, er undgåelse det vigtigste forebyggende tiltag.
Receptpligtig behandling (kronisk urticaria)
Hvis standarddosis antihistamin ikke er nok, kan lægen øge dosis af et ikke-sederende antihistamin til op til fire gange standarddosis. Er det stadig utilstrækkeligt, er det biologiske lægemiddel omalizumab (Xolair) næste trin og er godkendt til kronisk spontan urticaria; ciclosporin kan komme på tale i specialistregi.
Anafylaksi – søg straks hjælp
Hævelse i svælget, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed eller blodtryksfald kan være tegn på anafylaksi – en livstruende allergisk reaktion. Ring 112 med det samme. Er du i risiko, skal du altid bære en adrenalinpen (EpiPen eller Jext) og bruge den i lårets yderside ved de første tegn – og derefter alligevel ringe 112, fordi reaktionen kan blusse op igen efter timer (bifasisk reaktion).
Medicinsk klassifikation: Urticaria er klassificeret som EB00 i WHO's internationale sygdomsklassifikation (ICD-11), i kapitlet om urticaria, angioødem og beslægtede tilstande. Tilstanden er kendetegnet ved forbigående, kløende kvadler, ofte allergisk eller spontan af natur, med ikke-sederende antihistaminer som primær behandling.
Ofte stillede spørgsmål
Er nældefeber farligt?
I de fleste tilfælde er nældefeber ufarligt og forsvinder inden for timer til dage. Farligt kan det dog blive, hvis det ledsages af angioødem i svælget eller tegn på anafylaksi – ring da 112 med det samme.
Hvad er forskellen på akut og kronisk nældefeber?
Akut urticaria varer under 6 uger og skyldes oftest en identificerbar udløser som et allergen eller en infektion. Kronisk urticaria varer mere end 6 uger, og i mere end 80% af tilfældene findes der ingen ydre årsag (kronisk spontan urticaria). Begge former behandles primært med ikke-sederende antihistaminer.
Hvornår skal jeg kontakte en hudlæge?
Kontakt en hudlæge, hvis nældefeber varer mere end 6 uger, hvis antihistaminer ikke hjælper tilstrækkeligt i standarddosis, eller hvis udbruddene påvirker din søvn og hverdag. En hudlæge kan vurdere, om der er behov for højere dosis eller behandling ud over antihistaminer.
Få en vurdering inden for 48 timer
Ved hævelse i svælget, vejrtrækningsbesvær eller svimmelhed skal du ringe 112 – det kan ikke vurderes på et billede. Ved almindelig nældefeber kan du uploade billeder af din hud via SKIND-appen og modtage en personlig vurdering og behandlingsplan fra en certificeret hudlæge – uden ventetid på sygehus.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er udelukkende til informationsformål og erstatter ikke professionel lægehjælp. Kontakt altid en læge eller hudlæge for personlig rådgivning og vurdering af hudforandringer.